Hvor mange danskere får ikke søvn nok?
15,1 procent af danskerne på 16 år eller derover får aldrig eller næsten aldrig søvn nok til at føle sig udhvilede. Det svarer til omkring 807.000 mennesker.
Tallet kommer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2025, som Statens Institut for Folkesundhed ved SDU offentliggjorde i august 2026. Mette Nygaard og kolleger har spurgt 10.527 voksne, om de selv synes, de får nok søvn til at føle sig udhvilede. Hvordan man overhovedet måler en hel befolknings søvn med et spørgeskema, har vi gennemgået i artiklen om metoden bag tallene.
Regner man dem med, der svarer “ja, men ikke tit nok”, er billedet bredere: 40,5 procent af mændene og 46,8 procent af kvinderne oplever, at de i det mindste periodevis ikke får søvn nok. Kun godt halvdelen af kvinderne, 53,2 procent, svarer, at de som regel er udhvilede. Hvad for lidt søvn gør allerede dagen efter, har vi set på i artiklen om koncentration, humør og præstationsevne.
Hvor længe sover danskerne?
7,4 timer på et almindeligt hverdagsdøgn, middagslur inkluderet. Alligevel ligger 34,6 procent uden for Sundhedsstyrelsens anbefaling. Vi har set nærmere på begge tal i artiklen om, hvor længe danskerne sover.
De to tal ser ud til at modsige hinanden, men gør det ikke. Et gennemsnit siger intet om spredningen, og anbefalingen har både en nedre og en øvre grænse, så både for kort og for lang søvn tæller som “opfylder ikke”.
| Aldersgruppe | Sundhedsstyrelsens anbefaling |
|---|---|
| 16-17 år | 8-10 timer |
| 18-64 år | 7-9 timer |
| 65 år eller derover | 7-8 timer |
Forskerne bag rapporten skriver selv, at opgørelsen skal fortolkes med en vis forsigtighed, fordi søvnbehov er individuelt, og anbefalingerne rummer plads til variation. En person, der har det fint med 6,5 timer, tælles med blandt dem, der ikke opfylder anbefalingen. Søvnlængden hænger desuden sammen med både uddannelse og vægt i rapportens egne tal.
Bemærk også, at spørgsmålet handler om hverdagsdøgn og tæller en eventuel middagslur med. En lang lur kan derfor trække tallet op, selvom nattesøvnen er kort. Vi har set nærmere på, hvornår en lur går ud over nattesøvnen.
Hvem sover dårligst?
Kvinder, yngre voksne, enlige og personer uden for arbejdsmarkedet. Forskellene mellem grupperne er større end forskellene mellem landsdele.
Kvinder ligger højere end mænd i alle aldersgrupper: 17,2 procent mod 12,9 procent samlet. Den højeste andel i hele undersøgelsen findes blandt kvinder i 25-34 år, hvor 25,4 procent aldrig eller næsten aldrig er udhvilede. En del af forklaringen kan ligge i småbørnsfamiliernes skæve nattevagt, og blandt de yngste kvinder falder tallet sammen med psykiske symptomer.
Blandt de ældste vender billedet. Kun 7,0 procent af mænd og 9,5 procent af kvinder i 65-74 år svarer det samme, selvom netop de ældste oftere ligger uden for anbefalingen for søvnlængde. Det tilsyneladende paradoks har vi udfoldet i artiklen om, hvorfor ældre føler sig mest udhvilede.
| Gruppe | Aldrig eller næsten aldrig udhvilet |
|---|---|
| Førtidspensionister | 30,3 % |
| Andre uden for arbejdsmarkedet | 27,7 % |
| Beskæftigede | 16,3 % |
| Alderspensionister | 8,4 % |
| Enlige | 18,0 % |
| Samboende | 13,5 % |
De to nederste rækker er behandlet for sig i artiklen om enlige og samboende, og forskellene efter beskæftigelse i artiklen om søvn og tilknytning til arbejdsmarkedet. Geografien fylder mindre, end mange tror, hvilket vi har set på i hvor i Danmark vi sover dårligst, ligesom etnisk baggrund og søvnlængde deler sig anderledes end forventet.
Uddannelse deler sig interessant: på oplevet søvnkvalitet er der næsten ingen forskel mellem uddannelsesgrupperne, fra 13,3 til 14,7 procent, men på søvnlængde er der en tydelig gradient. 42,1 procent med grundskole som længste uddannelse ligger uden for anbefalingen mod 28,0 procent med en lang videregående uddannelse. Den forskel mellem oplevelse og timer er udfoldet i artiklen om uddannelse, søvnlængde og søvnkvalitet.
Hvorfor får danskerne ikke søvn nok?
Skærme og bekymringer topper listen, men rækkefølgen er forskellig for mænd og kvinder. Spørgsmålet er kun stillet til dem, der ikke får søvn nok, og man kunne angive flere årsager.
| Årsag | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| Kommer for sent i seng på grund af underholdning fra skærm | 44,5 % | 35,3 % |
| Tanker og bekymringer om familie eller personlige problemer | 31,2 % | 40,2 % |
| Toiletbesøg | 29,1 % | 29,0 % |
| Tanker og bekymringer om arbejde | 22,5 % | 20,0 % |
| Fysiske symptomer som følge af egen sygdom | 21,2 % | 26,6 % |
Kønsforskellen på de to øverste rækker er den mest markante i hele opgørelsen, og den har vi behandlet for sig i bekymringer eller skærme. Toiletbesøg om natten er den eneste årsag, hvor mænd og kvinder svarer stort set ens.
Alderen ændrer billedet markant. Blandt de 16-24-årige peger to ud af tre på skærmunderholdning, 66,0 procent af mænd og 66,1 procent af kvinder, mens toiletbesøg dominerer blandt de ældste, hvor 60,4 procent af mænd på 75 år eller derover angiver det.
Skærmen optræder i to forskellige roller i opgørelsen. Den ene handler om at komme for sent i seng, den anden om at blive forstyrret, efter man har lagt sig. Blandt kvinder i 16-24 år angiver 32,6 procent det sidste. Hvad et kontrolleret forsøg viser om skærmlys og søvn, har vi gennemgået i artiklen om skærme før sengetid.
Flere årsager fylder mindre i tabellen, end man skulle tro. Det gælder støj i boligen, verdenssituationen og rygning, mens alkohol slet ikke kunne ses i tallene. Natarbejde og skiftende arbejdstider er derimod tydeligt til stede.
Er danskernes søvn blevet dårligere?
Ja, siden 2013. Andelen, der aldrig eller næsten aldrig er udhvilet, er steget fra 10,6 procent til 15,1 procent, altså fra omkring 482.000 til omkring 807.000 borgere.
Stigningen skete primært mellem 2013 og 2023. Fra 2023, hvor andelen var 15,8 procent, til 2025 er den stort set uændret, og forskellen mellem de to sidste målinger er for lille til at kalde en vending. Om kurven er knækket eller blot fladet ud, har vi set nærmere på i stiger danskernes søvnproblemer stadig.
| År | Aldrig eller næsten aldrig udhvilet | Estimeret antal borgere |
|---|---|---|
| 2013 | 10,6 % | 482.100 |
| 2017 | 13,4 % | 637.900 |
| 2021 | 12,5 % | 619.100 |
| 2023 | 15,8 % | 799.800 |
| 2025 | 15,1 % | 806.700 |
Tallet fra 2021 skal læses med et forbehold. Data blev indsamlet, mens der var restriktioner under covid-19-pandemien, og forskerne bemærker selv, at det kan have påvirket resultatet.
Hvad kan undersøgelsen ikke sige?
Den kan ikke sige noget om årsag og virkning, og den måler ikke søvn. Den måler, hvad folk selv svarer om deres søvn.
Alle oplysninger er selvrapporterede. Ingen har sovet med elektroder på hovedet eller ur på armen. Det gør undersøgelsen stærk til at beskrive, hvordan danskerne oplever deres søvn, og svag til at sige, hvad der faktisk sker i søvnen.
Undersøgelsen er desuden et øjebliksbillede. Når personer med dårligt selvvurderet helbred oftere er uudhvilede, 38,8 procent af mænd mod 9,7 procent blandt dem med godt helbred, kan man ikke af tallet alene aflæse, om dårlig søvn går forud for dårligt helbred, om det er omvendt, eller om begge dele trækker i hinanden. Rapportens baggrundsafsnit henviser til, at langvarige søvnproblemer i anden forskning er forbundet med øget risiko for blandt andet forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og type 2-diabetes, men det er ikke noget, denne undersøgelse selv kan afgøre.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis du gennem længere tid ikke føler dig udhvilet, selvom du giver dig selv tid nok til at sove, er det værd at tage op med din læge. Det gælder især, hvis træthed går ud over dit humør, din koncentration eller din evne til at klare hverdagen, eller hvis du snorker kraftigt og holder pauser i vejrtrækningen om natten.
Undersøgelsen viser, at mange danskere har det på samme måde. Den siger ingenting om, hvad der hjælper dig.