Hvad viser tallet?
At 43,1 procent af danskere med ikke-vestlig baggrund ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling for søvnlængde. Blandt personer med dansk baggrund er det 33,9 procent og blandt personer med anden vestlig baggrund 33,0 procent.
| Baggrund | Opfylder ikke anbefalingen | Relativ andel | Antal svarpersoner |
|---|---|---|---|
| Dansk | 33,9 % | 1,00 | 9.534 |
| Anden vestlig | 33,0 % | 1,00 | 362 |
| Ikke-vestlig | 43,1 % | 1,62 | 384 |
Den relative andel på 1,62 er justeret for køn og alder, og sikkerhedsintervallet går fra 1,30 til 2,02. Forskellen kan altså ikke forklares med, at grupperne har forskellig alders- eller kønssammensætning.
Er der samme forskel på oplevet søvnkvalitet?
Nej. Her forsvinder forskellen, når man regner køn og alder fra.
| Baggrund | Aldrig udhvilet | Relativ andel |
|---|---|---|
| Dansk | 14,8 % | 1,00 |
| Anden vestlig | 15,9 % | 0,97 |
| Ikke-vestlig | 17,7 % | 0,97 |
De rå andele ser forskellige ud, men de justerede relative andele er begge 0,97 med sikkerhedsintervaller, der indeholder 1. Rapporten skriver da også direkte, at der ingen tydelige forskelle er i andelen, der aldrig eller næsten aldrig får søvn nok, på tværs af etnisk baggrund.
Forskellen mellem 17,7 og 14,8 procent skyldes altså primært, at gruppen med ikke-vestlig baggrund er yngre, og at yngre generelt oftere føler sig uudhvilede. Det er et godt eksempel på, hvorfor en rå procent og en justeret sammenligning kan fortælle to forskellige historier.
Hvad kan forklare forskellen i søvnlængde?
Det ved vi ikke, og rapporten fremsætter ingen forklaring. Vi fremsætter heller ikke en.
Det, der kan siges med belæg, er, at rapportens baggrundsafsnit peger på en række samfundsmæssige forhold, der påvirker søvn: økonomiske rammer, boligforhold, arbejdsvilkår herunder skifteholdsarbejde, og adgangen til søvnrelaterede sundhedstilbud. Ingen af de forhold er målt i denne opgørelse, og ingen af dem er justeret væk.
Det er også værd at holde fast i, at kategorien ikke-vestlig baggrund samler mennesker fra en meget stor del af verden. Et gennemsnit på tværs af den kategori siger lidt om de enkelte grupper i den.
Endelig dækker det at ligge uden for anbefalingen både over for kort og for lang søvn. Rapporten opgør ikke, hvordan de 43,1 procent fordeler sig på de to, så vi ved ikke, hvilken retning forskellen går.
Hvad kan undersøgelsen ikke sige?
En hel del, og det er grunden til, at dette tal er let at citere forkert.
Den kan ikke sige, at søvnen er dårligere. Oplevelsen af at være udhvilet adskiller sig ikke mellem grupperne.
Den kan ikke sige, hvorfor timerne fordeler sig anderledes, og den kan ikke bruges som grundlag for at forklare det med kultur, vaner eller andet, undersøgelsen ikke har spurgt om.
Den kan heller ikke sige noget præcist om mindre grupper. Med 384 svarpersoner er usikkerheden betydelig, hvilket også ses på det brede sikkerhedsinterval.
Endelig er undersøgelsen selvrapporteret og på dansk. Sprogbarrierer kan påvirke, hvem der svarer, og hvordan spørgsmål forstås, hvilket gælder alle undersøgelser af denne type. Det samme forbehold gælder de øvrige opdelinger i opgørelsen af danskernes søvn.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis du gennem længere tid sover markant kortere eller længere, end du plejer, eller ikke føler dig udhvilet, er det værd at få set på. Det er den enkelte situation, der betyder noget, ikke hvilken gruppe man tælles med i.
Har du svært ved at forklare dine symptomer på dansk, så spørg din lægepraksis, hvordan I kan løse det. Reglerne om tolkebistand er forskellige alt efter, hvor længe man har haft ophold i Danmark, og det er lægepraksis, der kan oplyse, hvad der gælder i din situation.