Søvnforskning
Søvnforskning er fundamentet under alt, hvad du læser her på siden. Nedenfor samler vi de forskere, hvis arbejde former vores forståelse af søvn: de internationalt anerkendte navne bag de store opdagelser og de danske forskningsmiljøer, der undersøger søvn og døgnrytmer i dag.
Hvordan er oversigten lavet?
Oversigterne er sammensat ud fra offentligt tilgængelige oplysninger om forskeres roller og forskningsfokus. Titler og tilknytning kan ændre sig over tid, i takt med at forskere skifter stilling eller projekt. Opdager du en fejl eller en forældet oplysning, må du meget gerne kontakte os, så vi kan rette det.
Internationale søvnforskere
Fra pionererne, der opdagede REM-søvnen, til nutidens neurobiologer og epidemiologer. Her er nogle af de mest citerede og betydningsfulde internationale søvnforskere, grupperet efter deres faglige bidrag.
Pionererne bag de første store opdagelser
Forskerne, der skabte fundamentet for moderne søvnmedicin ved at identificere søvnstadierne og påvise, at søvn er en aktiv proces i hjernen.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Nathaniel Kleitman | University of Chicago | Regnes som grundlægger af moderne søvnforskning. Opdagede REM-søvnen i 1953 sammen med Eugene Aserinsky og påviste, at søvn er en aktiv, cyklisk proces frem for en passiv tilstand. |
| Eugene Aserinsky | University of Chicago | Opdagede som kandidatstuderende under Kleitman de hurtige øjenbevægelser under søvn (REM) og koblede dem til drømmeaktivitet via EEG-målinger. |
| William C. Dement | Stanford University | Etablerede verdens første søvnklinik (1970) og var med til at udvikle Multiple Sleep Latency Test (MSLT), der bruges til objektivt at måle dagtræthed og diagnosticere narkolepsi. Fokus: søvnstadier, MSLT, søvndeprivation. |
| Michel Jouvet | Université de Lyon | Beskrev "paradoksal søvn" (REM-søvn) i dyr og identificerede hjernestammens (pons') rolle i den muskellammelse, der gør, at vi ikke fysisk udlever vores drømme. Fokus: neuroanatomi, REM-søvn, dyremodeller. |
| Allan Rechtschaffen | University of Chicago | Udarbejdede i 1968 sammen med Anthony Kales den første standardiserede manual til scoring af søvnstadier ud fra EEG, EOG og EMG, så søvndata kunne sammenlignes på tværs af laboratorier. Fokus: standardisering af polysomnografi. |
Klinisk behandling, søvnløshed og adfærdsterapi
Førende forskere inden for diagnostik og ikke-medicinsk behandling af søvnløshed (insomni), hvis metoder danner grundlag for moderne klinisk praksis.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Charles M. Morin | Université Laval | Blandt de mest citerede nulevende forskere inden for kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed (CBT-I). Har dokumenteret CBT-I's langtidseffekt og udviklet Insomnia Severity Index (ISI). Fokus: CBT-I, måling af insomni. |
| Daniel J. Buysse | University of Pittsburgh | Skabte i 1989 spørgeskemaet Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) til vurdering af subjektiv søvnkvalitet i klinik og forskning. Forsker i multidimensionel søvnsundhed. Fokus: PSQI, søvnkvalitet, adfærdsinterventioner. |
| Thomas Roth | Henry Ford Hospital | Har haft stor indflydelse på definitionen og diagnosticeringen af søvnforstyrrelser i ICD (WHO) og DSM (APA). Klinisk forskning i farmakoterapi mod søvnløshed og epidemiologien bag dagtræthed. Fokus: klassifikationssystemer, farmakologi. |
| Colin Espie | University of Oxford | En af drivkræfterne bag udbredelsen og digitaliseringen af CBT-I; har i store kliniske studier undersøgt effekten af digitalt leveret adfærdsterapi (apps og onlineplatforme). Fokus: digital sundhed, adfærdsterapi. |
| Michael Perlis | University of Pennsylvania | Forsker i de fysiologiske og neurobiologiske mekanismer bag kronisk insomni (bl.a. "hyperarousal") og i sammenhængen mellem ubehandlet søvnløshed og depression. Fokus: mekanismer bag insomni. |
Neurobiologi, genetik og hjernens mekanismer
Forskere, der kortlægger de kemiske, neurologiske og genetiske processer bag døgnrytme, søvntryk og søvnens funktioner.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Masashi Yanagisawa | University of Tsukuba | Opdagede i 1998 signalstoffet orexin (også kaldet hypocretin) og dets receptorer — et centralt system for skiftet mellem vågenhed og søvn. Fokus: orexin-systemet, vågenhedskontrol, lægemiddeludvikling. |
| Emmanuel Mignot | Stanford University | Påviste gennem studier af hunde, at tab af de orexin-producerende neuroner er årsag til narkolepsi, hvilket har banet vej for nye behandlinger. Fokus: narkolepsi, immunologi, genetik. |
| Giulio Tononi | University of Wisconsin-Madison | Formulerede sammen med Chiara Cirelli Synaptic Homeostasis Hypothesis (SHY): at søvnens primære funktion er at "nedskalere" de synaptiske forbindelser, som vågen indlæring har styrket. Fokus: søvnens funktion, bevidsthed. |
| Chiara Cirelli | University of Wisconsin-Madison | Arbejder tæt med Tononi og har leveret strukturelle beviser for, at synapser skrumper under søvn (synaptisk renormalisering). Fokus: molekylære og genetiske ændringer ved søvnmangel. |
| Joseph Takahashi | UT Southwestern Medical Center | Klonede i 1997 det første "urgen" (CLOCK) i pattedyr og bidrog dermed afgørende til forståelsen af det molekylære ur, der styrer døgnrytmen. Fokus: cirkadian genetik, molekylærbiologi. |
| Matthew Walker | UC Berkeley | Leder af Center for Human Sleep Science og forfatter til "Why We Sleep". Undersøger bl.a. sammenhængen mellem dyb søvn, hjernens udrensning af affaldsstoffer (det glymfatiske system) og risikoen for demens. Fokus: kognitiv neurovidenskab, hukommelse, formidling. |
| Thomas E. Scammell | Harvard Medical School | Kortlægger de neurale kredsløb, der regulerer vågenhed og søvn, med fokus på hvordan neuroinflammation og signalstoffer som histamin påvirker søvnmønstre. Fokus: neuroanatomi, hypersomni, narkolepsi. |
Epidemiologi, folkesundhed og metabolisme
Forskere, der undersøger søvns brede samfundsmæssige betydning — herunder social ulighed i sundhed, stofskifte og hjertekarsygdom.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Susan Redline | Harvard Medical School | En af verdens førende epidemiologer inden for søvnmedicin. Kortlægger, hvordan socioøkonomiske og miljømæssige forhold (fx støj og skifteholdsarbejde) skaber social ulighed i søvnkvalitet og påvirker risikoen for hjertekarsygdom. Fokus: epidemiologi, sundhedsulighed, søvnapnø. |
| Mary A. Carskadon | Brown University | Kendt for pionerforskning i børns og unges søvnbiologi; dokumenterede teenageres biologiske faseforskydning (naturligt senere døgnrytme), hvilket har bidraget til senere skolestarttider flere steder. Fokus: pædiatrisk søvn, cirkadian biologi. |
| Eve Van Cauter | University of Chicago | Påviste som en af de første, at kronisk søvnmangel påvirker kroppens hormonsystem — bl.a. insulinfølsomhed og mæthedshormonerne leptin og ghrelin — og undersøger koblingen til fedme og type 2-diabetes. Fokus: endokrinologi, metabolisme. |
| Marie-Pierre St-Onge | Columbia University | Undersøger sammenhængen mellem ernæring, kost og søvn, herunder hvordan kostsammensætning og søvnkvalitet påvirker hinanden. Fokus: ernæring, kardiometabolsk sundhed. |
| Sergio Tufik | Universidade Federal de São Paulo | En af verdens mest produktive søvnforskere med store epidemiologiske kohorter (bl.a. EPISONO i Brasilien), der har givet indsigt i udbredelsen af søvnapnø og insomni i befolkningen. Fokus: epidemiologi, polysomnografi, folkesundhed. |
| Christian Guilleminault | Stanford University | Pioner, der var med til at definere obstruktiv søvnapnø (OSA) hos både voksne og børn og beskrev Upper Airway Resistance Syndrome (UARS). Fokus: søvnapnø, pædiatrisk søvnmedicin. |
Danske søvnforskere
Navngivne danske forskere, læger og formidlere inden for søvn og døgnrytmer, opdelt efter deres primære forskningsmiljø — universiteter, hospitaler og faglige selskaber.
Rigshospitalet & Københavns Universitet
Danmarks største og internationalt anerkendte miljø for klinisk og biologisk søvnforskning. Læs mere hos Rigshospitalet & Københavns Universitet.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Poul Jørgen Jennum | Professor, overlæge, dr.med. — leder af Dansk Center for Søvnsygdomme | Pioner inden for dansk søvnmedicin. Forsker i sammenhængen mellem søvnsygdomme, kognitiv svækkelse og neurodegenerative sygdomme (f.eks. Parkinson og Alzheimers), og i ørenære søvnmålingsteknologier (ear-EEG) i samarbejde med DTU. |
| Birgitte Rahbek Kornum | Professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet | Leder af Kornum Lab, der forsker i hypocretinsystemet, neuroimmunologi og de biologiske årsager til narkolepsi type 1. Formidler desuden søvnvidenskab gennem populærvidenskabelige bøger. |
| Martin Fredensborg Rath | Professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet | Forskning i kroppens indre ur og døgnrytmer (kronobiologi), herunder hvordan koglekirtlen og klokkegener interagerer med hjernen, samt koblingen mellem døgnrytmeforstyrrelser og depression. |
| Celia Kjærby | Lektor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet | Leder af Kjærby Lab. Forsker i de biologiske søvnfaser og neurotransmittere (som noradrenalin), og hvordan disse påvirker hukommelse, indlæring og hjernens restitution under aldring. |
| Christian Igel | Professor, Datalogisk Institut, Københavns Universitet | Tværfaglig anvendelse af kunstig intelligens og maskinlæring til automatisk analyse af komplekse søvnmønstre hos patienter med søvnbesvær. |
| Henning Drews | Gæsteforsker, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet | Forskning i unges skærm- og mobilvaner om natten samt deres direkte indvirkning på søvnkvalitet og mental trivsel (bl.a. tilknyttet SmartSleep-projektet). |
| Casper Schwartz Riedel | Læge og ph.d., Dansk Center for Søvnsygdomme — kasserer i DSSM | Fysiologiske aspekter af søvnapnø, det venøse system, det intrakranielle tryk samt døgnrytmer. |
| Rune Frandsen | Overlæge, ph.d., Dansk Center for Søvnmedicin — bestyrelsesmedlem i DSSM | Klinisk neurologisk søvnmedicin med særligt fokus på non-REM- og REM-søvnforstyrrelser (parasomnier). |
| Alice Jessie Clark | Postdoc, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet | Epidemiologisk forskning i sammenhængen mellem langvarigt søvnbesvær, stress og risikoen for hjertekarsygdomme. |
| Naja Hulvej Rod | Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet | Leder af forskningsprojekter om moderne stress, herunder hvordan digital adfærd og søvnmangel påvirker folkesundheden på befolkningsniveau (initiativtager til SmartSleep-undersøgelsen). |
| Morten Møller (1942–2025) | Professor emeritus, dr.med., tidligere Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet | Forskede i neuroanatomi med særligt fokus på pinealorganet, nervebaner og melatoninets betydning for døgnrytmereguleringen. Møller døde i juli 2025. |
| Hanne Kristine Hegaard | Professor og jordemoder, Rigshospitalet | Klinisk forskning i gravides trivsel, herunder søvnmønstre og fysisk aktivitet under graviditeten. |
| Ane Lilleøre Rom | Lektor og seniorforsker, Rigshospitalet | Forskning i familiers trivsel, herunder søvnkvalitet og mental sundhed i den tidlige barselsperiode. |
| Nina Olsén Nathan | Jordemoder og postdoc, Rigshospitalet | Sammenhængen mellem gravides søvnkvalitet og fødselsudfald. |
| Alberte Wollesen Jürgensen-Breum | Ph.d.-studerende, Kornum Lab, Københavns Universitet | Undersøgelse af de neurobiologiske og autoimmune mekanismer bag narkolepsi og andre søvnsygdomme. |
| Javier Garcia Ciudad | Ph.d.-studerende, Kornum Lab, Københavns Universitet | Neurofysiologisk forskning i hjernens søvn-vågen-regulering og cellulære mekanismer. |
| Pomme Rigter | Postdoc, Kornum Lab, Københavns Universitet | Forskning i, hvordan immunforsvaret og inflammation påvirker de neurale netværk, der styrer søvn. |
Aarhus Universitet & Enhed for Søvn- og Døgnrytmepsykologi (SCaPE)
Miljøet i Aarhus udmærker sig ved den adfærdspsykologiske tilgang til søvnbehandling samt sundhedsteknologisk søvnmåling.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Bobby Zachariae | Professor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital | En af Danmarks førende forskere i psykologiske aspekter af søvn. Har i mange år forsket i kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-I) samt søvnforstyrrelser hos kræftpatienter. |
| Ali Amidi | Enhedsleder for SCaPE, lektor ved Psykologisk Institut — næstformand i DSSM | Undersøger, hvordan søvnmangel og forstyrrede døgnrytmer påvirker kognitive funktioner, adfærd og mental sundhed, særligt hos kræftoverlevere. |
| Lisa Wu | Medleder af SCaPE, lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet | Det cirkadiske tidssystem og biologiske rytmer. Forsker i effekten af lysbehandling på søvn, træthed og kognitiv funktion. |
| Preben Kidmose | Professor, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet | International pioner inden for udvikling af ear-EEG til præcise langtidsmålinger af søvnmønstre i patientens eget hjem. |
| Kaare Mikkelsen | Lektor, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet | Udvikling af signalbehandlingsalgoritmer og maskinlæring til automatisk søvnstadieinddeling baseret på ear-EEG-data. |
| Dinne Christensen | Postdoc og forsker ved SCaPE, Aarhus Universitet | Forskning i sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og allostatisk belastning. |
| Kira Vibe Jespersen | Lektor ved Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet | Undersøger musik som en ikke-medicinsk behandlingsform til voksne med insomni og andre søvnproblemer. |
| Ru Li | Forsker, ph.d., Institut for Klinisk Medicin (Onkologi), Aarhus Universitet | Forskning i døgnrytmer og søvnproblemer hos kræftpatienter. |
| Cehao Yu | Forsker, ph.d. ved Aarhus Universitet | Forskning i biologiske rytmer og tidsopfattelse. |
| Alisha Guyett | Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet | Anvendelse af den eksperimentelle "Constant Routine"-protokol til undersøgelse af det indre biologiske døgnrytmepotentiale. |
| Morten Juul Lopdrup | Videnskabelig medarbejder ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet | Implementering og evaluering af digitale psykologiske søvnteknologier og CBT-I i almen lægepraksis. |
| Sofie Drevsholt Jørgensen | Læge, Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital — i samarbejde med Aarhus Universitets ear-EEG-forskere | Anvendelse af ear-EEG til langtidsmåling af søvnkvalitet, særligt i relation til skifteholds- og natarbejde. |
| Karen Sønderborg Kristensen | Forskningsassistent ved SCaPE, Aarhus Universitet | Bidrager til eksperimentelle forsøg vedrørende søvn, mental trivsel og bevidsthedstilstande. |
Herlev og Gentofte Hospital — pædiatrisk søvnforskning
Forskningen i børns og unges søvnmønstre har fået et nationalt løft med nye dedikerede initiativer.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Nanette Mol Debes | Overlæge, ph.d. og pædiater ved Herlev og Gentofte Hospital | Leder af Dansk Søvncenter for Børn og Unge (etableret 2025 via Lundbeckfonden). Forskningen kortlægger normal og patologisk søvn hos børn, og hvordan søvnforstyrrelser påvirker kognitiv udvikling, trivsel og forløbet af kroniske sygdomme. |
Syddansk Universitet (SDU) & Steno Diabetes Center
Miljøerne på Fyn fokuserer primært på epidemiologiske befolkningsundersøgelser og koblingen mellem søvn og metaboliske sygdomme.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Susan Andersen | Seniorforsker og projektleder ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU | Leder den store nationale befolkningsundersøgelse, som kortlægger danskernes søvnvaner, holdninger og de folkesundhedsmæssige konsekvenser af dårlig søvn. |
| Christina Bjørk Petersen | Lektor ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU | Epidemiologisk forskning og statistisk kortlægning af danskernes søvnmønstre på befolkningsniveau. |
| Thomas Bastholm | Læge og forsker ved Steno Diabetes Center Odense | Leder af et af verdens største kliniske studier på området, som undersøger sammenhængen mellem dårlig søvnkvalitet, stresshormoner og type 2-diabetes — med fokus på underdiagnosticeret søvnapnø. |
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Fokus på det praktiske og sundhedsmæssige arbejdsmiljø i relation til søvn.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Anne Helene Garde | Professor ved NFA og Københavns Stressforskningscenter | Forskning i, hvordan arbejdstid (natarbejde, skifteholdsarbejde, uregelmæssige vagter) påvirker søvnkvalitet, restitution og den langsigtede risiko for kræft og hjertekarsygdomme. |
Dansk Selskab for Søvnmedicin (DSSM)
Det tværfaglige videnskabelige selskab samler ledende kræfter inden for klinisk diagnostik, behandling og forskning af søvnsygdomme i Danmark. Læs mere hos Dansk Selskab for Søvnmedicin (DSSM).
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Tina Kissow Lildal | Formand for DSSM (fra 2025), overlæge i øre-næse-halssygdomme ved Aarhus Universitetshospital | Klinisk udredning, diagnosticering og optimering af behandlingsforløb for patienter med komplekse søvnsygdomme, herunder obstruktiv søvnapnø. |
| Britt Borg | Læge og ph.d., sekretær i DSSM | Forskning i børns søvnforstyrrelser samt kliniske søvnregistreringer. |
| Nicklas Bjerg Hougaard | Bestyrelsesmedlem i DSSM | Aktiv inden for klinisk søvnforskning. |
| Rasmus Krarup Sigaard | Bestyrelsesmedlem i DSSM | Formidling af og forskning i neurologiske søvnlidelser. |
| Natallia Suhak | Bestyrelsesmedlem i DSSM | Bidrager til den tværfaglige medicinske og teknologiske søvnforskning. |
| Lone Baandrup | Repræsentant for DSSM i Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) | Forskning i psykiatriske lidelser (f.eks. skizofreni og svær depression) og de dertilhørende komplekse søvnforstyrrelser. |
Praksisnære eksperter, rådgivere og formidlere
Disse personer bidrager ikke nødvendigvis med akademisk grundforskning, men omsætter videnskaben til praktisk adfærdsændring, behandling og uddannelse.
| Navn | Titel | Fokus |
|---|---|---|
| Mikael Rasmussen | Søvnekspert, underviser og forfatter | En af Danmarks mest profilerede formidlere af søvn. Over 25 års erfaring med rådgivning om sammenhængen mellem søvn, stress, restitution og psykisk arbejdsmiljø. |
| Sine Ditlev Bihlet | Sundhedsplejerske, medstifter af Center for Børn og Unges Søvn ("Søvnplejersken") | Underviser sundhedspersonale og yder klinisk rådgivning til familier om børns og spædbørns søvnmønstre. |
| Karen Storgaard Kildahl | Jordemoder, børnesundhedsvejleder, medstifter af Center for Børn og Unges Søvn og Nordic Sleep Academy | Specialiseret i spædbørns søvnmønstre, tilknytning og familiens samlede trivsel i den tidlige barndom. |
Centrale værktøjer og teorier
Mange af forskerne har udviklet kliniske test eller teoretiske rammer, som bruges i søvnmedicin den dag i dag.
| Forsker | Værktøj eller teori | Primær anvendelse |
|---|---|---|
| Charles M. Morin | Insomnia Severity Index (ISI) | Screening og sværhedsgradsmåling af søvnløshed |
| Daniel J. Buysse | Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) | Subjektiv måling af den generelle søvnkvalitet |
| William C. Dement | Multiple Sleep Latency Test (MSLT) | Objektiv måling af dagtræthed og narkolepsi |
| Rechtschaffen & Kales | R&K Scoring Manual (1968) | Standardisering af søvnstadier under polysomnografi |
| Giulio Tononi | Synaptic Homeostasis Hypothesis (SHY) | Teoretisk model for søvnens biologiske formål |