Hvor længe sover danskerne?
7,4 timer på et almindeligt hverdagsdøgn. Det gælder 7,3 timer for mænd og 7,4 timer for kvinder.
Tallet ligger inden for Sundhedsstyrelsens anbefaling for voksne på 7 til 9 timer. Alligevel opfylder 34,6 procent af danskerne ikke anbefalingen.
De to tal modsiger ikke hinanden. De beskriver bare to forskellige ting.
Hvordan kan hver tredje ligge udenfor, når gennemsnittet ligger indenfor?
Fordi et gennemsnit ikke siger noget om, hvordan folk fordeler sig omkring det.
Tag et opdigtet eksempel med ti personer. Fem sover 6,5 timer og fem sover 8,3 timer. Gennemsnittet bliver 7,4 timer, altså pænt inden for anbefalingen. Men fem af de ti ligger under 7 timer og opfylder den ikke.
Sådan fungerer det også i virkeligheden, bare med flere mellemliggende værdier. Jo mere spredt en befolkning sover, jo flere ligger uden for intervallet, uden at gennemsnittet flytter sig en tomme.
Derfor er “danskerne sover 7,4 timer” en dårlig overskrift, hvis man vil vide noget om, hvor mange der sover for lidt. Gennemsnittet beskriver midten, ikke fordelingen.
Hvad tæller som ikke at opfylde anbefalingen?
Både for kort og for lang søvn. Det er den anden halvdel af forklaringen, og den overses tit.
| Aldersgruppe | Anbefaling | Tæller som ikke opfyldt |
|---|---|---|
| 16-17 år | 8-10 timer | under 8 eller over 10 timer |
| 18-64 år | 7-9 timer | under 7 eller over 9 timer |
| 65 år eller derover | 7-8 timer | under 7 eller over 8 timer |
En 70-årig, der sover 8,5 timer, tælles med blandt de 34,6 procent. Det samme gør en 30-årig, der sover 6 timer. De to har ikke det samme problem, og de står i samme kolonne.
Rapporten opgør desværre ikke, hvordan de 34,6 procent fordeler sig på for lidt og for meget. Det er den vigtigste oplysning, man mangler, når man skal fortolke tallet.
Hvorfor er anbefalingen et interval?
Fordi søvnbehov er individuelt. Sundhedsstyrelsen angiver et spænd, ikke et måltal, netop fordi der ikke findes ét rigtigt antal timer for alle voksne.
Forskerne bag rapporten skriver det direkte: fordi anbefalingerne rummer mulighed for variationer i forhold til personligt søvnbehov og dermed optimal søvnlængde, skal opgørelserne fortolkes med en vis forsigtighed.
Det er værd at citere, fordi det sjældent følger med, når tallet bliver gengivet. En person, der har det godt med 6,5 timer, indgår i statistikken som en, der ikke opfylder anbefalingen, uden at der er noget galt.
Hvad kan tallet ellers ikke sige?
Tre ting er værd at kende, før man bruger de 34,6 procent til noget.
Det er hverdagsdøgn. Spørgsmålet handler om et almindeligt hverdagsdøgn inden for de seneste fire uger. Weekender tæller ikke med, og for dem, der indhenter søvn i weekenden, undervurderer tallet den samlede søvn.
Middagsluren tæller med. Spørgsmålet beder udtrykkeligt om at medregne middagslur. En person med kort nattesøvn og en lang lur kan derfor lande inden for anbefalingen.
Kun timer er talt med. Rapporten oplyser, at besvarelser fra personer, der udelukkende angav søvnlængden i minutter, ikke er medtaget. Det er derfor 10.280 svarpersoner, der indgår i opgørelsen af søvnlængde, mod 10.527 i spørgsmålet om at føle sig udhvilet. Fordelingen på grupper er gennemgået i den samlede opgørelse af danskernes søvn, hvor uddannelse giver den tydeligste forskel på søvnlængde.
Endelig er alt selvrapporteret. Folk er generelt ikke præcise vidner til, hvor længe de sover, og der er forskel på tid i sengen og tid sovende.
Hvad betyder det for dig?
At du ikke skal måle dig selv mod et gennemsnit. 7,4 timer er ikke et mål, og det er ikke en grænse.
Det brugbare spørgsmål er ikke, om du rammer intervallet, men om du er udhvilet på den søvn, du får. Undersøgelsen stiller da også begge spørgsmål, og de giver ikke det samme svar. Se, hvor forskelligt de to mål fordeler sig, i artiklen om hvorfor ældre føler sig mest udhvilede.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis du sover markant kortere eller længere, end du plejer, eller aldrig føler dig udhvilet uanset hvor mange timer du får. Vedvarende ændringer i søvnlængde er værd at få set på.
Et enkelt tal fra en befolkningsundersøgelse er ikke et helbredstjek. Det er en beskrivelse af et land, ikke af dig. Vil du se, hvornår du skal i seng for at ramme anbefalingen, kan du bruge vores søvnberegner.