Føler ældre danskere sig mere udhvilede?
Ja, tydeligt. Andelen, der aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet, er mindre end det halve blandt de ældste sammenlignet med de yngste. Det er stik modsat kvinder i 25-34 år, som ligger højest i hele opgørelsen af danskernes søvn.
| Aldersgruppe | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| 16-24 år | 18,0 % | 22,8 % |
| 25-34 år | 17,1 % | 25,4 % |
| 35-44 år | 19,1 % | 23,0 % |
| 45-54 år | 17,8 % | 20,1 % |
| 55-64 år | 10,3 % | 16,1 % |
| 65-74 år | 7,0 % | 9,5 % |
| 75 år eller derover | 7,3 % | 9,7 % |
Skiftet sker mellem 45-54 år og 65-74 år. Rapporten opgør det som en relativ andel: for mænd i 65-74 år er den 0,35 sammenlignet med mænd i 45-54 år, altså omkring en tredjedel.
Sover de så bare mere?
Nej. De ligger faktisk oftere uden for anbefalingen for søvnlængde end de yngre.
42,0 procent af kvinder på 75 år eller derover opfylder ikke anbefalingen, hvilket er den højeste andel blandt kvinderne. For mænd i samme aldersgruppe er det 36,8 procent.
De to mål peger altså i hver sin retning hos præcis den samme gruppe mennesker. Det er kun et paradoks, hvis man tror, de måler det samme, og det gør de ikke. Det ene er en oplevelse, det andet er et regnestykke mod en grænseværdi.
Hvorfor falder de ældste oftere uden for anbefalingen?
Delvist på grund af, hvordan anbefalingen er skruet sammen. Sundhedsstyrelsen anbefaler 7 til 9 timer for voksne mellem 18 og 64 år og 7 til 8 timer for personer på 65 år eller derover.
Vinduet er dermed en time smallere for de ældste. Alene af den grund vil en tilfældig fordeling af søvnlængder give flere uden for målet i den gruppe, uden at nogen sover anderledes.
Det er værd at have med, før man læser tallet som et tegn på, at ældre sover dårligere. En 70-årig, der sover 8,5 timer, tælles som en, der ikke opfylder anbefalingen. En 60-årig med samme søvnlængde gør ikke.
Hvad kan forklare, at de alligevel føler sig udhvilede?
Rapporten forklarer det ikke, så her er vi ovre i tolkninger. To ting i undersøgelsens egne tal peger dog i samme retning.
Det første er tilknytningen til arbejdsmarkedet. Blandt alderspensionister er det 8,4 procent, der aldrig er udhvilede, mod 16,3 procent blandt beskæftigede. Man kan ikke føle sig utilstrækkeligt udhvilet på samme måde, hvis ingen vækkeur bestemmer, hvornår natten slutter.
Det andet er, hvad de ældre peger på som årsag, når de sover dårligt. Skærmunderholdning og arbejdsbekymringer, som dominerer hos de yngre, er nærmest forsvundet. Tilbage står kropslige forhold.
| Årsag blandt 75 år eller derover | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| Toiletbesøg | 60,4 % | 50,5 % |
| Fysiske symptomer som følge af egen sygdom | 33,6 % | 36,4 % |
| Underholdning fra skærm | 26,7 % | 16,2 % |
| Tanker om familie eller personlige problemer | 22,7 % | 33,7 % |
| Opgaver relateret til arbejde eller uddannelse | 3,6 % | 0,6 % |
En tredje mulig forklaring er forventning. Spørgsmålet lyder, om man selv synes, man får nok søvn, og hvad der er nok, afhænger af, hvad man skal bruge dagen til. Undersøgelsen kan ikke afgøre, om ældre sover bedre eller stiller andre krav.
Betyder det, at søvnen bliver bedre med alderen?
Ikke nødvendigvis. Det betyder, at færre ældre oplever ikke at få søvn nok.
Søvnbesvær hos ældre handler ofte om noget andet end for lidt tid i sengen: opvågninger, tidlig opvågning, smerter eller toiletbesøg. Undersøgelsen spørger ikke til nogen af delene direkte, og et lavt tal på ét spørgsmål er derfor ikke et sundhedstegn i sig selv.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis du vågner mange gange om natten, skal på toilettet flere gange, eller har smerter, der forstyrrer søvnen, er det værd at få set på. Det er ikke noget, man behøver acceptere som en del af at blive ældre.
Det samme gælder, hvis du sover markant mere end tidligere. Lang søvn kan i nogle tilfælde være et tegn på noget andet, der bør undersøges.