Hvor mange peger på natarbejde?
8,2 procent af mændene og 4,5 procent af kvinderne blandt dem, der ikke får søvn nok til at føle sig udhvilede. Tallet indgår i årsagslisten i den samlede opgørelse af danskernes søvn, hvor forskellene efter tilknytning til arbejdsmarkedet også fremgår.
Det placerer natarbejde og skiftende arbejdstider i den nederste ende af listen over årsager, langt under skærme, bekymringer og toiletbesøg. Men tallet skal læses med omtanke, og herunder forklarer vi hvorfor.
Hvem er det?
Folk midt i arbejdslivet, og især mænd. Andelen topper mellem 25 og 54 år og falder derefter mod nul.
| Aldersgruppe | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| 16-24 år | 8,0 % | 4,0 % |
| 25-34 år | 11,3 % | 8,4 % |
| 35-44 år | 11,7 % | 6,5 % |
| 45-54 år | 10,1 % | 3,9 % |
| 55-64 år | 7,5 % | 4,1 % |
| 65-74 år | 4,6 % | 1,9 % |
| 75 år eller derover | 0,4 % | 0,4 % |
Blandt mænd i 35-44 år er det knap hver niende. Blandt kvinder i samme alder er det hver femtende.
At tallet nærmest forsvinder efter 65 år er ikke overraskende. Det følger, at man forlader arbejdsmarkedet.
Hvorfor ser tallet mindre ud, end det er?
Fordi nævneren er hele befolkningen med søvnmangel, ikke dem, der rent faktisk arbejder om natten.
Kun en mindre del af arbejdsstyrken har natarbejde eller skiftende vagter. Når 11,7 procent af alle mænd i 35-44 år med søvnmangel peger på det, er det altså et tal, der stammer fra en langt mindre gruppe mennesker, som til gengæld er hårdt ramt.
Undersøgelsen spørger ikke, hvem der har den slags arbejdstider. Derfor kan vi ikke regne baglæns og sige, hvor stor en andel af skifteholdsarbejderne der sover dårligt. Det tal ville sandsynligvis være meget højere, men det står ikke i rapporten, og vi gætter ikke på det.
Til sammenligning: blandt beskæftigede generelt er 16,3 procent aldrig eller næsten aldrig udhvilede.
Hvad gør skiftende arbejdstider ved søvnen?
De sætter arbejdstiden og kroppens indre ur i konflikt. Rapportens baggrundsafsnit nævner arbejdsvilkår, herunder skifteholdsarbejde, blandt de forhold, der kan udfordre døgnrytmen.
Døgnrytmen bestemmer, hvornår kroppen er indstillet på at sove og på at være vågen, og den flytter sig ikke lige så hurtigt som en vagtplan. Vi har beskrevet, hvordan den styrer træthed, i artiklen om døgnrytmen.
Selve undersøgelsen måler ikke noget af det. Den registrerer kun, at folk selv peger på arbejdstiden som forklaring.
Hvorfor er det den sværeste årsag på listen?
Fordi den ikke er et valg på samme måde som de andre.
Man kan flytte sin telefon ud af soveværelset, drikke sin sidste kop kaffe tidligere og gå i seng på samme tid hver aften. Man kan ikke beslutte, at natholdet skal ligge om dagen.
Det gør natarbejde til et arbejdsmiljøspørgsmål mere end et spørgsmål om søvnvaner. Rapportens baggrund peger da også på arbejdsvilkår som et af de forhold på samfundsniveau, der påvirker søvnen, ved siden af økonomi og boligforhold.
Hvad kan tallet ikke sige?
Hvor meget søvn der går tabt, hvilke vagttyper der er værst, og om folk vænner sig til det over tid. Ingen af delene indgår i undersøgelsen.
Det kan heller ikke sige noget om, hvad der sker, når man holder op med at arbejde om natten, fordi undersøgelsen kun ser på ét tidspunkt.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis du arbejder skiftende vagter og sover dårligt, selv når du har fri, eller hvis du falder i søvn ufrivilligt i løbet af dagen. Det er værd at få set på og ikke noget, man behøver acceptere som en del af jobbet.
Det er også værd at tage op på arbejdspladsen. Vagtplanlægning er et arbejdsmiljøspørgsmål, og din arbejdsmiljørepræsentant er et rimeligt sted at begynde.