Hvem sover dårligst, når man deler efter beskæftigelse?
Førtidspensionister. 30,3 procent af dem får aldrig eller næsten aldrig søvn nok til at føle sig udhvilede. Det er næsten dobbelt så mange som blandt beskæftigede. Forskellen mellem grupperne er større end de fleste andre i opgørelsen af danskernes søvn, og den følges tæt af gradienten efter uddannelse.
| Gruppe | Aldrig udhvilet | Relativ andel | Antal svarpersoner |
|---|---|---|---|
| Beskæftigede | 16,3 % | 1,00 | 4.632 |
| Arbejdsløse | 17,6 % | 1,05 | 120 |
| Førtidspensionister | 30,3 % | 2,86 | 362 |
| Andre uden for arbejdsmarkedet | 27,7 % | 2,13 | 449 |
| Alderspensionister | 8,4 % | 4.292 |
Forskellen mellem førtidspensionister og beskæftigede er større end forskellen mellem mænd og kvinder, mellem uddannelsesgrupper og mellem landsdele. Det er den skarpeste sociale opdeling i hele rapporten.
Er det at stå uden for arbejdsmarkedet i sig selv?
Nej, og det er den vigtigste detalje i tabellen. Arbejdsløse ligger på 17,6 procent, altså tæt på de beskæftigede.
Rapporten opgør forskellen som en relativ andel på 1,05 med et sikkerhedsinterval fra 0,62 til 1,77. Intervallet indeholder 1, og der er derfor ingen forskel, man kan påvise. Gruppen er ganske vist lille, kun 120 svarpersoner, så usikkerheden er stor.
Havde det at stå uden for arbejde i sig selv været forklaringen, skulle arbejdsløse have ligget højt. Det gør de ikke. Til gengæld ligger de to grupper, hvor helbred er en del af definitionen, markant højere.
Hvad peger det på?
At helbred sandsynligvis er den fælles faktor. Førtidspension tildeles på baggrund af varigt nedsat arbejdsevne, ofte som følge af sygdom, og gruppen af andre uden for arbejdsmarkedet rummer blandt andre langtidssygemeldte.
Rapportens egne tal om langvarig sygdom peger samme vej. Blandt mænd med langvarig sygdom er 21,6 procent aldrig udhvilede mod 9,8 procent blandt mænd uden. For kvinder er tallene 26,1 og 13,8 procent. Begge sæt er aldersjusterede.
De hyppigste årsager, personer med søvnmangel peger på, understøtter billedet. Fysiske symptomer som følge af egen sygdom angives af 21,2 procent af mændene og 26,6 procent af kvinderne, og psykiske symptomer af 16,9 og 23,8 procent.
Ser man det samme på søvnlængde?
Ja, men svagere. Forskellene er mindre, når man ser på timer i stedet for oplevelse.
| Gruppe | Opfylder ikke anbefalingen | Relativ andel |
|---|---|---|
| Beskæftigede | 32,3 % | 1,00 |
| Arbejdsløse | 29,0 % | 0,91 |
| Førtidspensionister | 44,0 % | 1,60 |
| Andre uden for arbejdsmarkedet | 38,3 % | 1,39 |
| Alderspensionister | 37,2 % |
Bemærk, at alderspensionister nu ligger over de beskæftigede. Det er den samme gruppe, der lige før lå lavest på oplevet søvnmangel. Forklaringen ligger dels i, at anbefalingen for de ældste er smallere, dels i at de to spørgsmål måler forskellige ting.
Hvad kan undersøgelsen ikke sige?
Hvad der kom først. Den er et øjebliksbillede og følger ikke mennesker over tid, så den kan ikke skelne mellem sygdom, der ødelægger søvnen, og søvnproblemer, der gør det sværere at komme sig.
I praksis trækker de to sandsynligvis i hinanden. Smerter og medicin forstyrrer søvnen, og dårlig søvn gør det tungere at håndtere en sygdom.
Undersøgelsen kan heller ikke sige noget om økonomi, boligforhold eller ensomhed, som alle hænger sammen med tilknytningen til arbejdsmarkedet, og som rapportens baggrundsafsnit selv nævner som forhold, der påvirker søvn.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis du har en langvarig sygdom og sover dårligt, hører de to ting sammen i konsultationen. Søvnbesvær bliver ofte behandlet som en bivirkning, man må leve med, og det er ikke altid rigtigt.
Det gælder også, hvis din medicin ændrer din søvn. Det er værd at tage op frem for at vænne sig til.