Hvad sker der allerede dagen efter for lidt søvn?
Koncentration, humør og præstationsevne kan blive dårligere, længe før søvnmangel bliver til noget, en læge ville kalde en sygdom. Det er den formulering, Statens Institut for Folkesundhed bruger i sin søvnrapport fra 2026.
Rapportens baggrundsafsnit henviser til en gennemgang fra 2017 af Medic og kolleger. Den opsummerer de kortsigtede følger af forstyrret søvn hos ellers raske voksne som øget stressreaktion, kropslig smerte, ringere livskvalitet, følelsesmæssigt ubehag og problemer med hukommelse, tænkning og præstation.
Bemærk ordet “kan”. Hverken rapporten eller gennemgangen siger, at det sker for alle, eller hvor lidt søvn der skal til.
Hvor mange danskere er i den tilstand?
Flere end de 15,1 procent, der aldrig eller næsten aldrig føler sig udhvilede. Den største gruppe er dem, der ligger i midten.
27,6 procent af mændene og 29,6 procent af kvinderne svarer “ja, men ikke tit nok” til, om de får søvn nok til at føle sig udhvilede. De sover altså godt nok til, at de ikke ville kalde det et problem, og skidt nok til, at de mærker det.
| Svar på om man får søvn nok | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| Ja, som regel | 59,5 % | 53,2 % |
| Ja, men ikke tit nok | 27,6 % | 29,6 % |
| Nej, aldrig eller næsten aldrig | 12,9 % | 17,2 % |
Lægger man de to nederste rækker sammen, oplever 40,5 procent af mændene og 46,8 procent af kvinderne, at de i det mindste periodevis ikke får søvn nok. Undersøgelsen omfatter 10.527 personer på 16 år eller derover. De øvrige tal fra samme undersøgelse er samlet i opgørelsen af danskernes søvn.
Hvad viser rapportens egne tal om søvn og trivsel?
De to hænger tæt sammen. Blandt danskere med højt mentalt velbefindende er det 4,2 procent af mændene og 5,8 procent af kvinderne, der aldrig føler sig udhvilede. Blandt dem uden er tallene 15,7 og 20,8 procent.
Forskellen er endnu større, når man ser på selvvurderet helbred. 9,7 procent af mænd med et godt selvvurderet helbred er aldrig udhvilede mod 38,8 procent af dem uden. For kvinder er tallene 14,1 og 38,3 procent. Alle tal er aldersjusterede.
Det er de største sammenhænge i hele rapporten. De siger dog ikke, hvad der kommer først. Dårlig søvn kan trække trivslen ned, dårlig trivsel kan ødelægge søvnen, og i praksis trækker de sandsynligvis i hinanden begge veje.
Hvor solid er dokumentationen bag sætningen?
Rimelig, men den skal læses for, hvad den er. Gennemgangen fra 2017 er ikke et forsøg og ikke en systematisk oversigt.
Forfatterne skriver selv, at gennemgangen bevidst er ikke-systematisk, fordi de ville fokusere på udvalgte emner. Det betyder, at studierne er valgt af forfatterne og ikke fundet gennem en forud fastlagt søgning, og at der derfor kan mangle studier, som peger i andre retninger.
Dertil kommer, at to af de tre forfattere ved udgivelsen var ansat i medicinalvirksomheden Horizon Pharma. Det gør ikke konklusionerne forkerte, og de stemmer overens med, hvad andre oversigter finder, men det er en oplysning, man bør have med.
Vi nævner det, fordi sætningen om koncentration, humør og præstationsevne bliver citeret bredt, og fordi kæden fra en dansk myndighedsrapport til en enkelt gennemgang fra 2017 er kortere, end de fleste går og tror.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis træthed i længere tid går ud over dit humør, din koncentration eller din evne til at klare hverdagen, er det værd at tage op med din læge. Det samme gælder, hvis du sover nok timer og alligevel aldrig føler dig udhvilet.
En enkelt dårlig uge er ikke et alarmsignal. Et mønster, der har varet i måneder, er værd at få set på.