Hvad er langvarige søvnproblemer forbundet med?
Med øget risiko for blandt andet forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom, type 2-diabetes, mentale lidelser og tidlig død. Sådan skriver Statens Institut for Folkesundhed i baggrunden for sin søvnrapport fra 2026. Sammenhængen står i baggrundsafsnittet til opgørelsen af danskernes søvn, som selv understreger, at den ikke kan afgøre årsag og virkning.
Det er ikke rapportens eget resultat. Det er en opsummering af fire store forskningsoversigter, som rapporten henviser til. Herunder gennemgår vi, hvad de faktisk fandt, og hvad de ikke kan sige.
Hvad betyder “forbundet med”?
At to ting følges ad i data. Ikke at den ene skaber den anden.
Studierne bag er såkaldte prospektive kohortestudier: man spørger et stort antal raske mennesker, hvor længe de sover, og følger dem derefter i årevis for at se, hvem der bliver syge. Den type studie kan vise et mønster med stor sikkerhed, men den kan ikke lodde årsagsretningen.
Tre ting kan forklare et sådant mønster, og de udelukker ikke hinanden:
- søvnen påvirker helbredet
- helbredet påvirker søvnen, også før en sygdom er opdaget
- en tredje faktor som stress, arbejdstider, vægt eller økonomi påvirker begge dele
Derfor skriver rapporten “forbundet med” og ikke “forårsager”. Den forskel er ikke en formalitet. Den er hele forskellen på, hvad man kan love en læser.
Hvad viser meta-analyserne om for lidt søvn?
Itani og kolleger samlede i 2017 data fra 153 studier med i alt over fem millioner deltagere. De sammenlignede korte sovere med normale sovere og fandt en øget forekomst af flere sygdomme i årene efter.
| Udfald | Relativ risiko ved kort søvn |
|---|---|
| Type 2-diabetes | 1,37 |
| Overvægt | 1,38 |
| Forhøjet blodtryk | 1,17 |
| Hjertekarsygdom | 1,16 |
| Iskæmisk hjertesygdom | 1,26 |
| Død uanset årsag | 1,12 |
En relativ risiko på 1,37 betyder, at forekomsten var 37 procent højere i gruppen med kort søvn, ikke at 37 procent af dem blev syge. Når udgangspunktet er en lille risiko, er en procentvis stigning stadig en lille risiko.
Forfatterne fandt desuden, at sammenhængen med dødelighed voksede jo kortere søvnen var, under omkring seks timer. For de øvrige udfald fandt de ikke en tilsvarende dosis-respons.
Er lang søvn også et problem?
Ja, i de samme data, og faktisk tydeligere. Jike og kolleger gennemgik i 2018 137 studier med over fem millioner deltagere og fandt en stærkere sammenhæng mellem lang søvn og dødelighed, relativ risiko 1,39, end den Itani fandt for kort søvn.
Liu og kolleger nåede frem til noget lignende i 2017 med en anden metode. De samlede 40 studier med 2,2 millioner deltagere og 271.507 dødsfald og beskrev sammenhængen som J-formet med syv timer som det laveste punkt. Ved ni timer var den relative risiko 1,13, ved ti timer 1,25 og ved elleve timer 1,38.
Det betyder ikke, at man bør sætte vækkeuret for at sove mindre. Forskerne peger på, at lang søvn ofte kan være et tegn på sygdom, der endnu ikke er opdaget, snarere end en årsag til den. Jike og kolleger skriver direkte, at fremtidige studier bør afklare, om sammenhængen overhovedet er årsagsbestemt.
Hvor meget søvn er så forbundet med det bedste helbred?
7 til 8 timer i døgnet. Det er konklusionen i den bredeste af de fire oversigter.
Chaput og kolleger gennemgik i 2020 systematiske oversigter på tværs af 14 helbredsudfald med data fra over 4,4 millioner deltagere i 30 lande. Dosis-respons-kurverne pegede på 7 til 8 timer som den søvnlængde, der var mest gunstigt forbundet med helbred, og de fandt ikke, at alderen ændrede billedet.
De noterer også noget vigtigt om datagrundlaget: i 96 procent af studierne var søvnlængden selvrapporteret. Kvaliteten af evidensen spændte fra lav til høj afhængigt af udfaldet.
Hvad kan den danske undersøgelse sige om det her?
Ikke ret meget, og det er værd at holde fast i. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen er et øjebliksbillede af, hvad danskerne svarer om deres søvn, ikke et studie, der følger dem over tid.
Undersøgelsen kan fortælle, at 15,1 procent af danskerne aldrig eller næsten aldrig føler sig udhvilede, og at andelen er større blandt personer med langvarig sygdom, dårligt selvvurderet helbred og lavt mentalt velbefindende. Den kan ikke fortælle, hvad der kom først.
Hvornår bør du tale med din læge?
Hvis du gennem måneder har svært ved at falde i søvn, vågner mange gange om natten eller aldrig føler dig udhvilet, er det værd at få set på. Det samme gælder ved kraftig snorken med pauser i vejrtrækningen, som kan være tegn på søvnapnø.
Tallene ovenfor beskriver grupper. De siger ingenting om dig, og de er ikke et grundlag for at bekymre sig over en enkelt dårlig måned.