Den skæve nattevagt: småbørn forstyrrer mødres søvn oftere end fædres

Skrevet af Emil Nygaard Fagligt gennemgået af Katrine Pedersen, Søvnekspert hos Søvnkilden, 19. august 2026Publiceret 24. august 2026

Hvor stor er forskellen?

Blandt danskere i 25 til 34 år, der ikke får søvn nok, peger 38,1 procent af kvinderne på forstyrrelser fra mindre børn i husstanden. Blandt mændene i samme alder er det 20,8 procent. Det er samme aldersgruppe, hvor flest kvinder aldrig føler sig udhvilede, og begge tal indgår i den samlede opgørelse.

Det er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd, i den samme aldersgruppe, i det samme land, i formentlig mange tilfælde de samme husstande.

Hvornår er forskellen størst?

Mens børnene er mindst. Den lukker sig, efterhånden som de vokser.

Aldersgruppe Mænd Kvinder
25-34 år 20,8 % 38,1 %
35-44 år 32,1 % 41,7 %
45-54 år 6,6 % 7,1 %
55-64 år 2,6 % 0,4 %

I 25-34 år er der 17,3 procentpoint mellem kønnene. I 35-44 år er der 9,6. I 45-54 år er der 0,5.

Det er værd at bemærke, at mændenes tal topper senere end kvindernes. Blandt mænd er andelen højest i 35-44 år, blandt kvinder er niveauet højt allerede fra 25 år. Det passer med, at de tidligste år med spædbørn og natamning rammer skævere end årene derefter.

Ser man det samme på andre opgaver?

Ja. Mønsteret går igen på huslige gøremål, altså at man kommer for sent i seng, fordi der er noget, der skal ordnes.

Aldersgruppe Mænd Kvinder
25-34 år 13,4 % 19,0 %
35-44 år 20,3 % 29,7 %
45-54 år 10,0 % 18,6 %

Samlet peger 14,0 procent af kvinderne og 10,0 procent af mændene på huslige gøremål. To forskellige spørgsmål, samme retning.

Hvad kan tallet ikke sige?

Om husstandene er ens. Undersøgelsen spørger ikke, om man har børn, hvor mange, eller hvor gamle de er. Den spørger kun, om forstyrrelser fra mindre børn er en af årsagerne til, at man ikke får søvn nok.

Det betyder også, at tallet ikke er en direkte optælling af, hvem der står op om natten. En far kan godt vågne af barnets gråd uden at pege på det som årsagen til, at han ikke er udhvilet.

Endelig gælder procenterne kun dem, der i forvejen ikke får søvn nok. I 25-34 år er det 50,0 procent af mændene og 60,9 procent af kvinderne, når man lægger svarene ikke tit nok og aldrig sammen.

Hvad kan man bruge det til?

Til at have en samtale på et grundlag i stedet for på en fornemmelse. Fordelingen af nattevagter er noget, mange par diskuterer uden data, og her er der data.

Tallet siger ikke, at fædre ikke deltager. Det siger, at når søvnen ikke slår til, peger flere mødre end fædre på børnene som grunden, og at forskellen er størst i de år, hvor børnene er mindst.

Det siger heller ikke noget om, hvad der er rimeligt i den enkelte familie. Amning, barsel, arbejdstider og mødetider spiller ind, og undersøgelsen kender ingen af delene.

Hvornår bør du tale med din læge?

Afbrudt søvn gennem måneder er hårdt, og for nogle bliver det mere end træthed. Hvis du er vedvarende nedtrykt, angst eller føler, at du ikke kan overskue hverdagen, er det værd at tage op med din læge eller sundhedsplejerske.

Det gælder også, hvis du fortsat sover dårligt, efter barnet er begyndt at sove igennem. Søvnmønstre kan sætte sig fast, og det er lettere at rette op på i tide.

Ofte stillede spørgsmål

Spørger undersøgelsen, om man har børn?
Nej. Den spørger kun, om forstyrrelser fra mindre børn i husstanden er en af årsagerne til, at man ikke får søvn nok. Procenterne er derfor andele af alle med søvnmangel i aldersgruppen, ikke af forældre. Det gælder ens for mænd og kvinder.
Forsvinder forskellen, når børnene bliver større?
Ja, i tallene. I 45 til 54 år angiver 7,1 procent af kvinderne og 6,6 procent af mændene forstyrrelser fra mindre børn, altså stort set det samme. Kategorien er da også nærmest tom i de ældste aldersgrupper.
Ser man det samme mønster på huslige gøremål?
Ja. Blandt 35 til 44-årige med søvnmangel peger 29,7 procent af kvinderne og 20,3 procent af mændene på, at de kommer for sent i seng på grund af huslige gøremål. Samlet er tallene 14,0 procent for kvinder og 10,0 procent for mænd.

Kilder

Verificeret
  1. Nygaard, M., Rosendahl Jensen, H.A., Ekholm, O., Davidsen, M., Vinggaard Christensen, A. & Illemann Christensen, A. (Statens Institut for Folkesundhed, SDU) (2026). Søvn. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2025
  • småbørnsfamilier
  • befolkningsundersøgelse
  • søvnkvalitet
  • natlige opvågninger
  • social ulighed