Hvor mange holdes vågne af verdenssituationen?
13,4 procent af mændene og 13,7 procent af kvinderne blandt dem, der ikke får søvn nok. Det er omtrent hver ottende.
Tallet stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2025, hvor de, der ikke får søvn nok til at føle sig udhvilede, blev bedt om at angive årsagerne. Man kunne vælge flere. Hele årsagslisten er gennemgået i opgørelsen af danskernes søvn.
Det placerer verdenssituationen på niveau med forstyrrelse fra mobiltelefonen efter sengetid og over både støj i boligen og natarbejde.
Hvem er det, der ligger vågne?
Ikke dem, man umiddelbart ville gætte på. Fordelingen på alder er usædvanlig, fordi den ikke falder eller stiger jævnt.
| Aldersgruppe | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| 16-24 år | 9,7 % | 16,9 % |
| 25-34 år | 17,2 % | 15,0 % |
| 35-44 år | 11,4 % | 10,7 % |
| 45-54 år | 12,6 % | 7,0 % |
| 55-64 år | 14,2 % | 13,2 % |
| 65-74 år | 14,3 % | 15,6 % |
| 75 år eller derover | 12,8 % | 19,9 % |
Den højeste andel i hele opgørelsen findes blandt kvinder på 75 år eller derover, hvor knap hver femte peger på verdenssituationen. Den laveste findes blandt kvinder i 45-54 år, hvor det er hver fjortende.
Blandt mændene ligger toppen i 25-34 år. Det er også den aldersgruppe, hvor flest mænd peger på bekymringer relateret til arbejde, 35,8 procent.
Hvordan er det anderledes end de andre bekymringer?
Fordi det er den eneste årsag på listen, den enkelte ikke selv kan lave om på.
Undersøgelsen opdeler bekymringer i tre: arbejde, familiemæssige eller personlige problemer, og verdenssituationen. De to første fylder mere.
| Type bekymring | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| Familiemæssige eller personlige problemer | 31,2 % | 40,2 % |
| Arbejde | 22,5 % | 20,0 % |
| Verdenssituationen | 13,4 % | 13,7 % |
De klassiske søvnhygiejneråd handler om sengetider, skærme, koffein og soveværelset. De rammer skævt her. Man kan slukke sin telefon, men ikke sin omverden, og det er sandsynligvis en del af forklaringen på, at kategorien overhovedet står på listen.
Hvad kan tallet ikke sige?
Ret meget, faktisk. Det er en selvvurdering af en årsag, ikke en måling af en effekt.
Undersøgelsen spørger ikke, hvor meget nyhedsstof folk følger, hvornår på døgnet de gør det, eller hvor længe de ligger vågne. Den kan derfor ikke sige, om bekymringen forlænger indsovningen med ti minutter eller to timer.
Den kan heller ikke fortælle, om andelen er steget. Spørgsmålet har været stillet siden 2013, men rapporten opgør ikke udviklingen for de enkelte årsager.
Endelig er der rækkefølgeeffekten: svarpersonen bliver præsenteret for en liste og kan sætte flere krydser. En årsag, der står på listen, bliver oftere angivet end en, der ikke gør.
Hvad kan man stille op?
Undersøgelsen giver ingen svar på det, og vi skal passe på med at digte dem.
Det, den siger, er, at problemet ikke er marginalt: blandt de omkring 800.000 danskere, der aldrig eller næsten aldrig er udhvilede, og de mange flere, der kun periodevis får søvn nok, er der en betydelig gruppe, hvis søvn forstyrres af noget uden for hjemmet.
Ligger du vågen med tankemylder, som ikke går væk, og som går ud over din hverdag, er det din læge, der skal se på det. Det gælder især, hvis bekymringerne følges af nedtrykthed eller angst.