Hvordan måler man en hel befolknings søvn?
Man måler den ikke. Man spørger.
Den danske søvnstatistik kommer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16 år eller derover. Ingen sover med elektroder, og ingen bliver observeret. Alt er, hvad folk selv skriver. Hvad undersøgelsen fandt, er samlet i opgørelsen af danskernes søvn i 2025.
Det er en styrke, når man vil vide, hvor mange der oplever at sove dårligt. Det er en svaghed, når man vil vide, hvad der faktisk sker i søvnen.
Hvilke tre spørgsmål bliver stillet?
Tre, og de er værd at kende ordret, fordi al statistikken hviler på dem.
Om søvnkvalitet: “Synes du selv, du får nok søvn til at føle dig udhvilet?” Svarmulighederne er “Ja, som regel”, “Ja, men ikke tit nok” og “Nej, aldrig (næsten aldrig)”.
Om årsager: de, der svarer andet end “ja, som regel”, bliver bedt om at angive årsagen eller årsagerne til, at de ikke får søvn nok. Man kan sætte flere krydser, og derfor summer procenterne til langt over 100.
Om søvnlængde: “I de seneste 4 uger: Hvor mange timer og minutter sov du ca. på et almindeligt hverdagsdøgn. Medtag middagslur.”
De to første har været med siden 2013. Det tredje blev stillet for første gang i 2025, og derfor findes der ingen udvikling over tid for søvnlængde.
Hvad betyder det, at tallene er vægtet?
At man korrigerer for, at ikke alle inviterede svarer, og at deltagelsen varierer mellem grupper.
Hvis for eksempel unge mænd svarer sjældnere end ældre kvinder, vil et råt gennemsnit være skævt. Vægtningen giver de underrepræsenterede grupper større vægt, så resultatet bedre afspejler befolkningen.
Det virker for de skævheder, man kender og kan måle: køn, alder, geografi og lignende. Det virker ikke for dem, man ikke kender. Hvis de, der har det værst med deres søvn, systematisk lader være med at svare, kan ingen vægtning rette op på det.
Derfor er en befolkningsundersøgelse altid et estimat, ikke en opgørelse.
Hvad er en relativ andel?
Det tal, rapporten kalder OR, og som gør det muligt at sammenligne grupper, der ikke ligner hinanden.
Enlige er i gennemsnit ældre end samboende, og ældre føler sig oftere udhvilede. Sammenligner man de to grupper råt, blander man alderseffekten sammen med samlivseffekten. Den relative andel er justeret for køn og alder, så man kan se forskellen, der er tilbage.
Til hvert tal hører et sikkerhedsinterval, og det er dét, man skal kigge på:
- indeholder intervallet 1, kan man ikke påvise en forskel
- ligger hele intervallet over 1, er andelen større i gruppen
- ligger hele intervallet under 1, er den mindre
Et eksempel fra rapporten: arbejdsløse har en relativ andel på 1,05 med et interval fra 0,62 til 1,77. Tallet ser ud som en forskel, men intervallet indeholder 1, og der er derfor ingen påviselig forskel. Førtidspensionister har 2,86 med et interval fra 2,19 til 3,73, og dér er forskellen entydig.
Hvad kan undersøgelsen ikke fange?
Fem ting, som er værd at holde fast i, hver gang et tal fra den bliver citeret.
Søvnens opbygning. REM-søvn, dyb søvn, opvågninger og indsovningstid måles ikke. En urolig nat på syv timer tælles som syv timer.
Årsagsretning. Undersøgelsen er et øjebliksbillede. Når personer med langvarig sygdom oftere sover dårligt, kan man ikke se, hvad der kom først.
Weekender. Spørgsmålet om søvnlængde handler kun om hverdagsdøgn.
Omfanget af en årsag. Man kan sætte kryds ved toiletbesøg eller bekymringer, men ikke angive, hvor meget søvn det koster.
Små grupper. Tal baseret på færre end fem svar er markeret med en stjerne i rapporten og bør ikke bruges til noget.
Dertil kommer, at 2021-runden blev indsamlet under covid-19-restriktioner, hvilket forskerne selv fremhæver som et forbehold ved sammenligninger over tid.
Hvordan bruger vi den her på siden?
Vi bruger den til at beskrive, hvor udbredt noget er, og aldrig til at forklare, hvorfor det sker. Til det sidste går vi til forsøg og systematiske gennemgange.
Når vi skriver et tal fra rapporten, bruger vi tabellernes tal og ikke de afrundede tal fra rapportens egne infografikker, og vi skriver antallet af svarpersoner, når tallet bærer en overskrift. Vi skriver “er forbundet med”, når det er det, data viser.
Du kan læse mere om, hvordan vi vælger og vurderer kilder, på kilder og metode.