Hvad er REM-søvn?
REM-søvn er det søvnstadie, hvor øjnene bevæger sig hurtigt og rykvist bag lukkede låg. Navnet er en forkortelse af det engelske rapid eye movement.
Tre ting kendetegner stadiet på én gang: øjnene bevæger sig, hjernens elektriske aktivitet ligner en vågen hjerne, og skeletmusklerne er slået fra. Det er den kombination, der gør REM-søvn særlig. Kroppen ligger helt stille, mens hjernen arbejder.
Det er også i REM-søvnen, de fleste drømme opstår.
Hvad sker der i kroppen under REM-søvn?
Kroppen bliver midlertidigt lammet. Et netværk i hjernestammen slukker aktivt for de motorneuroner, der styrer skeletmusklerne, så de bevægelser, drømmen ellers ville sætte i gang, aldrig når ud i musklerne.
Vejrtrækningen ændrer sig samtidig. I det oprindelige studie fra 1953 steg åndedrætsfrekvensen målbart under REM, med et gennemsnit på 16,9 vejrtrækninger i minuttet mod 13,4 under rolig søvn.
Svigter lammelsen, kan man begynde at udleve sine drømme. Mekanismen og hvad der sker, når den ikke virker, er gennemgået i hvorfor kroppen er lammet under REM-søvn.
Hvad sker der i hjernen under REM-søvn?
Hjernen ligner en vågen hjerne. Den elektriske aktivitet i REM-søvn minder mere om vågen tilstand end om den dybe søvn, man lige har forladt.
Skiftet ind og ud af REM styres af et samspil i hjernestammen. Celler, der udskiller noradrenalin, bliver tavse, mens celler, der udskiller acetylkolin, bliver aktive. Vender balancen tilbage, slutter REM-perioden.
Hvad de signalstoffer laver, og hvorfor nogle forskere mener, REM er en slags gradvis opvågning, er gennemgået i hvad der sker i hjernen under REM-søvn.
Hvor meget REM-søvn har man på en nat?
Omkring 20 procent af den samlede søvn hos raske voksne. Spædbørn ligger nær 50 procent.
Det er gennemsnit på tværs af grupper, ikke en norm for den enkelte, og der findes ikke et bestemt REM-tal, man bør gå efter. Tallene og forbeholdene bag dem er gennemgået i hvor meget REM-søvn man skal have.
Hvornår på natten kommer REM-søvnen?
Ikke med det samme. I det oprindelige studie, hvor 11 personer sov uafbrudt en hel nat, indtraf den første REM-periode typisk omkring 3 timer og 14 minutter efter, personen faldt i søvn, men med stor individuel variation, fra 1 time og 40 minutter til knap 5 timer.
Selve perioden varede i gennemsnit 20 minutter og kunne strække sig fra 6 til 53 minutter. Derefter vender REM tilbage flere gange i løbet af natten. Timing og antal er gennemgået i hvor mange REM-perioder man har på en nat.
Drømmer man kun i REM-søvn?
Nej, men markant mest der. Da forskerne i 1953 vækkede folk midt i en REM-periode, huskede 20 ud af 27 en detaljeret drøm. Ved opvækninger fra rolig søvn kunne 19 ud af 23 slet ikke huske noget.
Sammenhængen er statistisk stærk, men ikke absolut. Forskellen mellem stadierne er gennemgået i drømmer man i alle søvnstadier.
Hjælper REM-søvn os med at huske?
Måske, men det er mere omdiskuteret, end det ofte fremstilles. Et studie fra 1994 fandt, at forstyrret REM-søvn blokerede en nats forbedring på en synsopgave, mens forstyrret dyb søvn ikke gjorde.
Nyere oversigtsarbejde finder derimod ikke en klar effekt på deklarativ hukommelse, altså det, man kan sætte ord på. Uenigheden er gennemgået i hjælper REM-søvn os med at huske og lære.
Hvordan blev REM-søvn opdaget?
I 1953, ved University of Chicago. Eugene Aserinsky og Nathaniel Kleitman målte øjenbevægelser hos 20 voksne forsøgspersoner med elektrooculografi, hvor elektroder omkring øjnene registrerer den spænding, der opstår, når øjnene bevæger sig.
Det bemærkelsesværdige var mønsteret. Øjenbevægelserne kom ikke tilfældigt, men i regelmæssigt tilbagevendende perioder adskilt af længere strækninger med ro. Da forskerne vækkede folk i netop de perioder og spurgte, om de havde drømt, faldt de to ting sammen.
Forskerne beregnede selv sammenhængen som statistisk sikker, men bemærkede samtidig, at metoden ikke var ideel til så små talstørrelser. Den ærlighed om egne begrænsninger er værd at bevare, når resultatet i dag citeres som en selvfølge.
Studiet omfattede desuden overvejende mænd. Kun to kvindelige deltagere indgik, og stikprøven var for lille til at sige noget om kønsforskelle.