Hvor stor en del af søvnen er REM-søvn?
Søvnforskningen giver et rimeligt konsistent svar for raske voksne: REM-søvn udgør i gennemsnit omkring 20 procent af den samlede søvntid. Det tal går igen på tværs af oversigtsartikler, blandt andet en gennemgang af REM-søvnens regulering fra 2002 og en oversigtsartikel om REM-søvnens formål fra 2011.
Det er værd at bemærke, at 20 procent er et gennemsnit på tværs af mange mennesker og mange nætter. Det er ikke et præcist mål, som den enkelte nat skal ramme for at være “rigtig”. Mængden svinger naturligt fra nat til nat og fra person til person.
Ændrer mængden sig gennem livet?
Ja, og det er et af de bedst dokumenterede forhold om søvnens sammensætning. En metaanalyse fra 2004 samlede 65 studier med i alt 3.577 raske personer mellem 5 og 102 år, hvor søvnen var målt objektivt med polysomnografi eller aktigrafi.
Analysen fandt, at andelen af REM-søvn ændrer sig statistisk sikkert med alderen både hos børn og unge og hos voksne. Hos voksne faldt andelen af REM-søvn med alderen, sammen med den samlede søvntid, søvneffektiviteten og andelen af dyb søvn, mens indsovningstiden og den vågne tid efter indsovning steg.
Bemærk, hvad det betyder for tolkningen: der findes ikke ét normaltal for REM-søvn, der gælder hele livet. En 25-årig og en 70-årig kan begge sove normalt med forskellige REM-andele.
I den anden ende af skalaen tilbringer spædbørn ifølge oversigtsartiklen fra 2011 cirka 50 procent af deres søvn i REM, altså mere end dobbelt så meget som voksne. Hvorfor det er sådan, er ikke afklaret. En hypotese, som forfatteren fremhæver, er, at den store mængde REM-søvn giver den umodne hjerne ekstra aktivitet, der understøtter dens udvikling. Det er en foreslået forklaring, ikke en bevist mekanisme.
Hvornår på natten får man mest REM-søvn?
REM-søvn er ikke jævnt fordelt over natten. Ifølge 2002-gennemgangen vender REM-søvn tilbage cirka hvert 90. minut, og perioderne bliver længere, jo længere man sover. Oversigtsartiklen fra 2011 beskriver det samme mønster: REM-episoderne er korte tidligt på natten og bliver gradvist længere frem mod morgenen.
Konsekvensen er, at en stor del af nattens samlede REM-søvn ligger i de sidste timer før opvågning. Det er også en af grundene til, at en afkortet nat kan ramme REM-søvnen hårdere end den dybe søvn, som ligger tidligt.
Kan man overhovedet måle sin egen REM-søvn?
Ikke præcist med et ur. Det er værd at vide, før man sammenligner sin app med et tal fra forskningen.
Tallene i forskningen stammer fra polysomnografi, hvor hjernebølger, øjenbevægelser og muskelspænding måles direkte med elektroder. Søvnure og ringe estimerer i stedet søvnstadier indirekte ud fra bevægelse og puls.
En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2026 samlede 16 studier, hvoraf ti indgik i selve metaanalysen, hvor raske voksne sov med både en bærbar måler og polysomnografi samtidig. Resultatet var, at enhederne overvurderede både den samlede søvntid og søvneffektiviteten og undervurderede den vågne tid efter indsovning. Forskellene mellem enheder var betydelige, og forfatterne fandt ingen enhed, der klarede sig konsekvent bedre end de øvrige.
De konkluderer, at bærbare målere giver rimelige estimater af de overordnede søvnmål og kan supplere polysomnografi ved befolkningsovervågning og langvarig egenmåling, men at den svingende præcision og risikoen for bias begrænser, hvad man kan bruge tallene til.
Hvad ved man om for lidt REM-søvn?
Mindre, end mængden af råd på nettet antyder. Et forhold er værd at kende, fordi det trækker i den modsatte retning af, hvad man skulle tro.
En stor oversigtsartikel fra 2013 bemærker, at flere antidepressive lægemidler undertrykker REM-søvn kraftigt, uden at der ses en tydelig skade på hukommelsen hos de mennesker, der tager dem. Det er en observation, forfatterne bruger til at problematisere forestillingen om, at REM-søvn skulle være uundværlig for hukommelsen.
Det betyder ikke, at REM-søvn er ligegyldig. Det betyder, at sammenhængen mellem mængden af REM og hvordan man har det, er langt mindre afklaret, end forbrugerapps giver indtryk af. Hvad forskningen faktisk siger om REM og hukommelse, gennemgår vi i hjælper REM-søvn os med at huske og lære.
Bør man gå efter et bestemt REM-tal?
De 20 procent er en beskrivelse, ikke et mål, man skal jage. De tre forhold ovenfor peger samme vej: normalområdet flytter sig med alderen, det redskab de fleste måler med rammer ikke præcist, og selv en kraftig reduktion i REM har ikke en entydig konsekvens i forskningen. At jage en bestemt REM-procent på sin telefon er derfor at forfølge et tal, der hverken er fast, målt nøjagtigt eller entydigt fortolket.
Vil du forstå, hvad REM-søvn overhovedet er, og hvordan den blev opdaget, kan du starte med vores hovedartikel om hvad REM-søvn er. Antallet og længden af perioderne er beskrevet nærmere i hvor mange REM-perioder man har på en nat.