Hvad gjorde dette studie anderledes end andre lavendel-studier?
Et af de store problemer med at undersøge aromaterapi er, at det er svært at teste, uden at forsøgspersonen ved, hvad de indånder. Ved man, man lugter lavendel, kan man ubevidst forvente en beroligende effekt, og den forventning kan i sig selv påvirke, hvordan man sover eller svarer på et spørgeskema.
Et hold forskere løste problemet ved at frigive lavendelolien, mens deltagerne allerede sov, i korte stød på et minut hver femte minut, fra halvanden time efter sengetid til halvanden time før opvågning. Ni raske, unge deltagere blev hver testet to nætter: én med lavendelolie, én med vanddamp som kontrol, i tilfældig rækkefølge. Ingen af de ni bemærkede duften i nogen af nætterne, hverken lavendel- eller kontrolnatten.
Hvad viste de faktiske søvnmålinger?
Deltagernes søvn blev målt med fuld polysomnografi, det vil sige EEG, øjenbevægelser og muskelaktivitet, og inddelt i søvnstadier efter den internationale standard. Andelen af dyb søvn (N3, også kaldet slow-wave sleep) af den samlede søvntid var højere efter lavendelnatten: 23,9% mod 21,1% på kontrolnatten. Andelen af let søvn (N2) var tilsvarende lavere.
Selve EEG-signalet understøttede fundet: efter lavendelnatten så forskerne mindre alpha- og beta-aktivitet, som typisk hænger sammen med vågenhed og uro, og mere delta-aktivitet, som er kendetegnende for dyb søvn.
Sov deltagerne mere med lavendel?
Nej. Den samlede søvntid, søvneffektivitet og hvor meget tid deltagerne lå vågne i løbet af natten var stort set ens i begge betingelser. Effekten lå altså ikke i, hvor meget de sov, men i søvnens sammensætning, mere tid i dyb søvn på bekostning af let søvn.
Deltagerne rapporterede samtidig selv mindre søvnforstyrrelse og højere søvnvelvære efter lavendelnatten, samt mindre træthed dagen efter.
Hvor stærkt står dette resultat?
Studiet er et pilotstudie med kun 9 deltagere, udelukkende unge, raske voksne. Forfatterne er selv eksplicitte om, at stikprøven er for lille til at retfærdiggøre en ny behandling baseret alene på dette studie. Til gengæld er metoden usædvanligt stærk til sin størrelse: at frigive duften under søvn, frem for før, er en elegant løsning på blindingsproblemet, der har plaget meget tidligere aromaterapi-forskning.
Forfatterne nævner i diskussionen, at anden forskning har peget på en sammenhæng mellem dyb søvn og hjernens evne til at rense sig for affaldsstoffer, og at ældre med mere dyb søvn har målt lavere niveauer af et protein forbundet med Alzheimer’s. Det er værd at understrege, at dette studie ikke selv undersøgte affaldsstoffer eller sygdomsrisiko. Det er forfatternes egen spekulation, baseret på at sammenholde deres fund med andre forskeres resultater, ikke noget dette pilotstudie beviser.