Hvad undersøgte studiet?
Et studie fra 2025 fulgte 95 sygeplejersker, der arbejdede skiftende vagter og selv oplevede søvnbesvær. Deltagerne blev fordelt i to grupper. Den ene dryppede 1 til 2 dråber lavendelolie på pudebetrækket hver aften i otte uger, mens den anden fortsatte sine vaner uden ændring.
Ud over søvnkvaliteten, målt med spørgeskemaet Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI), fulgte forskerne hver uge en række fysiologiske mål for det autonome nervesystem: puls, blodtryk og hjerterytmevariabilitet (HRV).
Hvad skete der med puls, blodtryk og nervesystem?
I lavendelgruppen forbedrede den selvrapporterede søvn sig over de otte uger, mens kontrolgruppen ikke gjorde. Samtidig så forskerne målbare fysiologiske ændringer i lavendelgruppen: både det systoliske og diastoliske blodtryk faldt, pulsen faldt, og hjerterytmevariabiliteten steg.
Forskerne opdelte også HRV i komponenter. Den såkaldte højfrekvente del, der knyttes til det parasympatiske nervesystem, steg, mens den lavfrekvente del og forholdet mellem dem faldt. Samlet tolkede forfatterne det som et skift mod større aktivitet i det parasympatiske “ro-og-fordøj”-nervesystem, altså den tilstand kroppen er i, når den falder til ro.
Hvorfor skulle en duft påvirke nervesystemet?
Forklaringen, forfatterne peger på, handler om lavendeloliens indholdsstoffer og om lugtesansen. Oliens hovedbestanddele, linalool og linalyl acetat, forbindes i litteraturen med en beroligende effekt, og indånding af duft aktiverer nervebaner til det limbiske system, som er med til at regulere følelser og det autonome nervesystem.
Den samme foreslåede mekanisme, nedsat aktivering af nervesystemet, er gennemgået nærmere ud fra vågne forsøgspersoner i hvorfor lavendel bruges til afslapning. Det er værd at holde fast i, at der er tale om en foreslået forklaring, ikke en endeligt bevist kæde fra duft til søvn.
Hvor stærkt står resultatet?
Resultatet skal læses med forbehold. Studiet var kvasi-eksperimentelt, altså ikke et fuldt randomiseret og blindet forsøg. Det foregik på ét hospital i Taiwan med udelukkende kvindelige sygeplejersker, og deltagerne vidste, hvilken gruppe de tilhørte, hvilket åbner for en forventningseffekt. Søvnen blev målt med spørgeskema, ikke med objektiv søvnmåling.
Forfatterne fremhæver selv disse begrænsninger og efterlyser fremtidige forsøg med blinding, større og mere blandede grupper samt objektive søvnmål. De fysiologiske ændringer er dokumenterede for denne gruppe under disse betingelser, men siger ikke i sig selv noget om sygdomsrisiko.
For det brede spørgsmål om, hvad forskningen viser om lavendel og søvn, samler vores hovedartikel dokumentationen.