Hvad er melatonin?
Melatonin er et hormon, kroppen selv danner, primært i en lille kirtel i hjernen kaldet koglekirtlen. Det frigives, når det er mørkt, og fungerer som kroppens indre signal om, at det er nat.
I en fysiologisk gennemgang beskriver Arendt og Aulinas, at koglekirtlens hovedopgave er “at modtage og videreformidle information om den aktuelle lys-mørke-cyklus fra omgivelserne via produktion og udskillelse af melatonin cyklisk om natten”. Melatonin er altså ikke et sovemiddel, der slukker for dig. Det er et tidssignal: en besked til kroppen om, hvor på døgnet den befinder sig.
Hvornår og hvordan danner kroppen melatonin?
Kroppen danner mest melatonin om natten og næsten intet om dagen. Niveauet i blodet topper typisk mellem klokken 02 og 04.
Styringen kommer fra kroppens indre ur, den suprachiasmatiske kerne (SCN), der aflæser lys gennem øjnene. Ifølge det amerikanske National Institute of General Medical Sciences styrer SCN produktionen af melatonin ud fra, hvor meget lys øjnene modtager. Lys skruer ned for melatonin, og mørke frisætter det. Derfor er melatonin så tæt knyttet til lys: kraftigt lys sent på aftenen kan holde niveauet nede, fordi uret aflæser lyset, som om natten endnu ikke er begyndt.
Hvad gør melatonin så i kroppen?
Melatonins vigtigste rolle er at tidsstille kroppens døgnrytme, ikke at virke som en bedøvelse. Melatonin bruges endda i forskningen som en markør for, hvor kroppens indre ur står.
Arendt og Aulinas beskriver, at melatonins rytmiske produktion, der normalt kun sker i den mørke del af døgnet, “i udstrakt grad bruges som en markør for fasen af det indre døgnur”. Melatonin er med til at koordinere, hvornår kroppen er indstillet på nat, sammen med blandt andet kropstemperaturen. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor melatonin knyttes til søvn: det hører til i selve timingen af døgnet, ikke i en on-off-knap for bevidstheden.
Virker melatonin som tilskud?
Her er det vigtigt at skelne. Kroppens eget melatonin er én ting, et kosttilskud er noget andet, og forskningen i tilskud er mere blandet, end mange tror.
Det amerikanske sundhedsinstitut NCCIH beskriver, at melatonin “kan være bedre end placebo” mod jetlag, og at det ser ud til at hjælpe ved forsinket søvnfase, men at det er usikkert, om fordelene opvejer de mulige ulemper. For kronisk søvnløshed er der ifølge NCCIH ikke tilstrækkelig stærk evidens til at anbefale det. Kortvarig brug ser ud til at være sikker for de fleste, men langtidssikkerheden er ikke fastlagt. Melatonin som tilskud ligger altså tættere på et timing-værktøj end på en generel sovepille.
Overvejer du melatonin, så tal med din læge eller apotek. Og oplever du vedvarende søvnproblemer, er lægen det rigtige sted at starte.